Nyhed

Vejen Idrætscenter - Tilbygning til svømmehallen "Den Blå Plads"

Blå Plads, helsebad og årstidstemperaturer

Svømmehallens eksisterende omklædning, depotrum og gangearealer bliver bygget om. Der tilføjes 517 m² tilbygning og et 300 m² stort udeareal på idrætscenterets sydlige side i forlængelse af svømmehallen. De nye bade- og wellnessfaciliteter bliver etableret både som indendørs og udendørs rum.

Indendørs kommer der et helsebad på 282 m² med varmtvandsbassin, saltvandsbassin og et træningsareal til bløde bevægelsesformer som fx yoga. Helsebadet får også en mindre japansk gårdhave. Et nyt "relax-område" på 121 m² etableres med spa og værestedsfaciliteter.

Udendørs anlægges et udeområde kaldet "Den Blå Plads". Udeområdet bliver på 300 m² og vil indeholde et stort udendørs motions- og styrketræningsområde, udebrusere, sauna med bålsted, varmtvandsbassin samt "Årstidernes bad". Der bliver et 28 m² stort bassin med modstrømsdysser og vandtemperaturer, der skifter med årstiderne, og derfor også vil blive brugt til vinterbadning. Endelig anlægges et nyt motionslokale på 114 m² i tilknytning til "Den blå plads".

Det samlede budget for byggeriet er estimeret til ca. 18,9 mio. kr.

Projektet er udført i samarbejde med JN Arkitektur ApS og ConPro Rådgivende Ingeniører ApS med faglig sparring fra Keinicke & Overgaard Arkitekter ApS.

 

 

Oversigt Langs Ramblaen

Helsebad

By Night

 

 

Seneste nyt

Travl dag med Ingeninørgruppen AS

Firma arrangementet stod på halvmarathon eller flugtskydning.

Læs mere »