Alsbo i Sønderborg

Varde – ÅR 2022

”Alsbo” ligger på hjørnet af Ringgade og Alsgade, tæt ved centrum i Søn­derborg.

Byggeriet er fra 1950 og består af 65 almene boliger i 5 etager. I stueplan er der endvidere 5 erhvervslejemål samt en tidligere reno­veret bolig, som ombygges til nye tidssvarende boliger, hvoraf de 16 opføres som tilgæn­gelighedsboliger.

Projektet støttes af Fonden Realdania og gennemgår en gennemgri­bende energirenovering med bl.a. energioptimering af vinduer, ny bolig­ventilation med varmegenvinding, helt nye afløbsinstallationer og en dyb­degående renovering af de tekniske installationer således, at energimær­ket hæves fra det nuværende mærke D til C.

Vand- og varmeanlægget opgraderes med prognosebaseret vejr­kompen­sa­tion, uden at der bliver gået på kompromis med komfort­niveau.

Der udføres elektronisk forbrugs- og varmeafregning selvstændigt for hver enkelt bolig.

I forbindelse med Realdania projektet udarbejdes en bæredygtig­hedsana­lyse, som vurderer forskellige løsningsforslag ud fra et hel­hedsperspektiv, hvor der tages hensyn til blandet andet reduktion af CO2, indeklima, ma­terialeforbrug og arbejdsmiljø for de udførende håndværkere.

Analysen forventes også at give nogle værktøjer og procedurer til fremti­dige renoveringsprojekter således, at klimatiltag og bæredygtige løsninger kan tænkes ind fra starten.

 

Type:
Renovering og ombygning

Bygherre:
Sønderborg Andelsboligforening – Afd. 9

Areal:
Ca. 5.574 m²

Ydelser:
Projektering af alle ingeniørydelser omkring anlæg, kloak, bærende kon­struktioner, vvs- og el-installationer. Derudover sundhed og sikkerhed i udførelsesfasen samt fagtilsyn og projektopfølgning

Anlægssum:
Ca. 50 mio. kr. inkl. moms

Samarbejdspartnere:
Arkitekterne Blaavand & Hansson A/S