Schaub Parken – Etape 1

Storegade, Esbjerg – År 2022-2023

PROJEKTET
Etape 1 af Schaub Parken præsenterer opførelsen af 3.000 m² dagligvarebutik til Løvbjerg i stueplan samt 55 familieboliger fordelt på 1.-3. sal. Boligerne opføres som almene lejeboliger bestående af 7 forskellige boligtyper, som opføres som 3-4 værelses boliger.

Boligerne er designet med fokus på lys, luft og komfort og alle lejligheder har enten altan eller terrasse, som forlænger boligen ud i det de grønne omgivelser. Størrelserne og indretningen imødekommer både enlige, par og større familier, så beboersammensætningen bliver mangfoldig og dynamisk. Til boligerne på 1. til 4. sal er det muligt at benytte elevator.

GRØNNE OASER OG FÆLLESSKAB I CENTRUM
Udenomsarealerne er skabt til at samle mennesker og skabe liv. Midt i det grønne hjerte af Etape 1 er der opført et smukt orangeri – et åbent, lyst samlingspunkt, der indbyder til hygge, samvær og fælles aktiviteter året rundt.

For de yngste beboere byder området på en spændende legetplads, hvor leg og bevægelse kan udfolde sig frit.
Samtidig giver de grønne opholdsarealer plads til afslapning, spontane møder og fællesarrangementer, hvilket styrker følelsen af naboskab og fællesskab.

NEMT HVERDAGSLIV
En stor dagligvarebutik er en integreret del af Etape 1, hvilket gør hverdagen endnu nemmere for beboerne. Med dagligvarer lige rundt om hjørnet er det hurtigt og bekvemt at handle ind – perfekt til både børnefamilie med en travl hverdag og ældre, der ønsker alt inden for rækkevidde.

BOLIGER TIL ALLE LIVSFASER
Etape 1 i Schaub Parken er skabt med øje for diversitet og tilgændelighed. Området byder velkommen til mennesker i alle livets faser – fra unge førstgangsflyttende til børnefamilier og seniorer, der ønsker en moderne bolig i grønne, trygge omgivelser.

Entrepriseform:
Totalentreprise

Bygherre:
Junge Byg

Areal:
Ca. 8.500 m²

Ydelser:
Projektering og projekteringsledelse af alle ingeniørydelser.

Samarbejdspartnere:
Ginnerup Arkitekter