Ingeniørgruppen søger

Anlægsingeniør

Ingeniørgruppen er inde i en spændende udvikling og har skabt sig en stærk position på en række faglige områder. Vi har mange opgaver indenfor industri, bolig og offentlig byggeri og har nu behov for yderligere kompetencer på vores tegnestue i Varde og Vejen.

Om jobbet

Du bliver en del af vores anlægsafdeling, hvor du vil få dygtige og dedikerede kollegaer, der arbejder tæt sammen om at løse en bred vifte af projekter indenfor anlæg- og byggeri.

Dine arbejdsopgaver vil primært være:

  • Anlægsprojektering samt vej- og kloakarbejder
  • Projektering i forbindelse med byggemodninger, separat kloakering og klimatilpasningsprojekter (LAR)
  • Projektledelse af mindre infrastrukturprojekter
  • Projektering af kloak for vores byggesager
  • Udarbejdelse af udbuds materiale

Arbejdet som anlægsingeniør ved Ingeniørgruppen er meget varieret og involverer både tilsyn, projektering, tegnearbejde og projektledelse. Udover at styrke fagligheden i teamet bliver din rolle at rådgive internt i forhold til projekterne og eksternt til vores kunder – innovativt og helhedsorienteret.

 Om dig

Du har interesser indenfor fagene jord, kloak og befæstelse. Du har ambitionerne og lysten til at lære og styrke kompetencer indenfor det anlægstekniske felt. Du kan bidrage med den nyeste viden fra din uddannelse som ingeniør eller bygningskonstruktør eventuelt suppleret med en kloakmestereksamen. Du er villig til at påtage dig opgaver, yde troværdig rådgivning og forsyne din projektleder med kvalitetsorienteret og gennemarbejdet materiale.

  • Er uddannet anlægsingeniør eller bygningskonstruktør
  • Er nyuddannet eller har et par års erfaring – gerne fra rådgiver- eller entreprenørbranchen eller fra en forsyningsvirksomhed
  • Er teknisk dygtig, videbegærlig og fagligt ambitiøs
  • Kan arbejde både selvstændigt og i teams på et højt niveau
  • Er parat til at skabe sammenhæng på tværs af fagområder
  • Har lyst til direkte kundekontakt
  • Er en dygtig formidler af faglig viden
  • Kan tænke kreativt, og har lyst til at udvikle spændende nye løsninger
  • Erfaring med Revit og/eller AutoCAD vil være et ekstra plus

Ved Ingeniørgruppen arbejder vi med en bred vifte af projekter, og du kommer til at håndtere store såvel som små opgaver. Afhængig af projekttype vil du komme til at arbejde både selvstændigt og i tværfaglige projektteams. Det er derfor vigtigt, at du mestrer begge arbejdsformer.

 Vi tilbyder:

  • Et spændende og udfordrende job i et dynamisk miljø, præget af godt humør, effektivitet og faglighed
  • Gode og stabile arbejdsforhold
  • Stort fokus på vidensdeling og tværfagligt samarbejde
  • Investering i den enkelte medarbejders udvikling og uddannelse
  • Et job i en virksomhed i vækst
  • Et stærkt socialt arbejdsmiljø med attraktive firmaarrangementer
  • Løn efter kvalifikationer

Vi holder samtaler løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning til ansoegning@igv.dk​ – Alle henvendelser behandles fortroligt.

Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte partner og ingeniør.

Kim Dall Refsing

Kim Dall Refsing

Ingeniør

Mail: kdr@igv.dk

Mobil:+45 21 18 23 15

Send en uopfordret ansøgning

Hvis du er interesseret i at søge en stilling hos Ingeniørgruppen, er du velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning enten pr. post eller e-mail.

Selvom vi ikke altid har slået en stilling op, er vi altid interesseret i at møde dygtige folk, som måske kan blive vores næste, nye medarbejder.

​Vi glæder os til at modtage din ansøgning​​.

Uopfordrede ansøgninger sendes til: ansoegning@igv.dk​