Langsand Langs Vand

Hvide Sande – ÅR 2021

Projektet består i opførelse af 4 forskellige typer ferielejligheder i hjertet af Hvide Sande ved Ringkøbing Fjord, havnemiljøet og lystbådehavnen.

Ferielejlighederne er en del af ejerforeningen Langsand Langs Vand, der er kendetegnet ved en helt unik arkitektonisk fremtræden, baseret på materialevalg med minimal vedligeholdelse, tidssvarende og moderne indretning, med al den komfort man kan ønske af en ferielejlighed, samt et nærområde med små kanaler og en helt speciel maritim stemning – beliggende mellem fjord og hav.

Nærhed til vand er en essentiel faktor, der skabes ved udgravninger af vandkanaler. Kanalerne tilkobler sig lystbådehavnen i nord og kanal-udløbet i syd ved Slusehusene. Kanalernes opbygning skaber aflange halvøer, der huser projektets mange boliger.

Boligernes adgangsveje etableres på halvøernes nordlige del, hvor det enkelte hus´ ankomstområde består af en hyggelig gårdhave, der også tilgodeser parkering.

Alle boliger har udsyn og adgang til kanalen fra opholdsrummene og terrassen.

Type:
Opførelse af ferielejligheder

Bygherre:
Hvide Sande Havn

Areal:
Etape 1: 1.100 m²
Etape 2: 640 m²
Etape 3: 1.250 m²

Ydelser:
Ingeniørrådgivning, projektering og byggeledelse ifm. huse- og anlægsarbejder.

Samarbejdspartnere:
Arkitektfirmaet Bay Arch