Nordborg Andelsboligforening afd. 13

Havnbjerg – År 2018

De 53 familieboliger ligger i et børnevenligt kvarter – tæt på by og natur på toppen af Als – med gåafstand til vuggestue, børnehave og indkøbs-muligheder (verdensmål 3, 5 og 8).

Projektet omfatter en gennemgribende renovering af 53 familieboliger, der skal have ny klimaskærm, herunder nye murede facader, der efterisoleres.

Boligerne får derudover nye vinduer og nyt tag samt et balanceret ventilationsanlæg.

20 af boligerne indrettes efter landsbyggefondens tilgængelighedsprincipper ved at skabe en indretning, alle kan benytte hele livet – både ung som ældre (verdensmål 5 og 10).

Boligerne indrettes med nye køkkener og badeværelser, hvor tilgængelighed er tænkt ind bl.a. i form af niveaufri adgang.

1 af boligerne nedrives, hvilket giver plads til udvidelse af de fælles grønne uderum – her sikres ligeledes tilgængelighed for alle i form af nye stier, ramper og adgangsveje til boligerne foruden ny grøn beplantning til glæde og trivsel for alle (verdensmål 10).

Type:
Almene Boliger, Ombygning og Renovering​

Bygherre:
Nordborg Andelsboligforening

Areal:
Ca. 6000 m²

Ydelser:
Projektering af alle ingeniørydelser og fagtilsyn i udførelsesfasen.

Samarbejdspartnere:
Totalrådgiver – Arkitekterne Blaavand & Hansson A/S