BELIGGENHED
Initiativtagerne til seniorbofællesskabet er lokale borgere fra Toftlund, der ønsker at nedskalere fra villa, gård og landsted til en mindre bolig i ét plan.
På den tidligere ”Høeg-grund” i Toftlund opføres 30 nye attraktive gårdhavehuse i mindre klynger med tilhørende fælleshus og hobbyrum.
Visionen er at skabe et boligområde med tætliggende huse, hvor det sociale samvær og fællesskabet er i højsædet – tæt på bymidten, golfbanen og indkøbsmuligheder.
PROJEKTET
Da projektet opføres som seniorbofællesskab er det vigtigt, at der tænkes særligt på tilgængelighed, fællesskaber og trygge rammer. De enkelte beboere ønsker stadig at have eget hus, men ser en stor fordel i at være blandt jævnaldrende seniorer og have god adgang til det fællesskab, der følger med.
Der opføres 3 forskellige størrelser i form af en rækkehusbebyggelse i længer à tre-fire boliger i hver.
DRIFTVENLIGT BYGGERI
Overalt er der tænkt i materialer, der kræver minimum vedligeholdelse. Materialer, der patinerer smukt samt materialer med lille miljøbelastning. Aller materialer er 1. klasses og med løsninger, der giver et driftsvenligt byggeri både på kort og længere sigt.
Type:
30 nye attraktive gårdhavehuse opføres i totalentreprise
Bygherre:
HAB Bolig, afd. 71, Haderslev
Areal:
3.000 m²
Ydelser:
Projektering af alle bærende konstruktioner samt udarbejdelse af statisk dokumentation, derudover anlæg/kloak, VVS og ventilation, Energirammeberegning, El-projekt og projektopfølgning.
Samarbejdspartnere:
Arkitekterne Blaavand & Hansson A/S